En snart 3 årrige ung dame, med sine helt egne meninger og ideer om hvordan tingen skal være, det kan umuligt være en periode der forløber helt gnidningsfrit, men hvornår er hysteriet normalt?! Maia kan nogen gange komme med udbrud der bekymre mit moderhjerte, og sår spørgsmål i mine tanker, “gør jeg det nu godt nok, er vi gode nok forældre, hvordan kan vi gøre det anderledes, føler hun sig elsket nok? m.m.” Fx har hun nu 2 gange bidt Elias i fingeren, ikke bare sådan haps, hov! Men hårdt, rigtig hårdt, sådan at der næsten gik hul, og Elias, som stort set aldrig græder og næsten finder sig i alt hvad Maia byder ham, skriger i vilden-sky, utrøsteligt og hjerteskærende. Maia går i stå, “Jeg bed ham.” siger hun fjernt, når vi skælder ud og gir en ‘time-out’ på trappen, græder hun og råber “undskyld Elias, UNDSKYLD JO.” Hvis vi rør Elias der hvor, tandaftrykket tydligt ses, blir hun, næsten bange på hans vegne og råber at vi ikke må røre ham der, der hvor det gør ondt. Hun lover ikke at gøre det igen, det gjore hun også første gang. De er ikke alene sammen, og alligevel er det sket, to gange! Vi kan sidde og hygge, jordbær og mælk, god stemning og latter, pludselig spytter Maia mælken ud over det hele, og kaster skeen på gulvet, HVORFOR?! Grænse-prøvning? Tigerspring? Uanset hvad, så er det hårdt at være moren, med ét magtesløs og usikker. Oven i de hersens udbrud hvor hørelsen blir selektiv og jeg træt og gammel før tid, så sover hun meget dårligt om natten, hun tumler rundt, kan ikke finde ro, drømmer, græder, vågner og vil ikke sove, blir hys, for først at sove godt, de tidlige morgen-timer.
For det meste går det godt, og vi har da fundet ud af, at jo mindre vi råber af Maia, jo mere tålmodighed vi gir, jo mindre konflikter. Men en gang imellem skal vi jo bestemme, som fx. når hun vil have is 5 minutter før aftensmaden. Nå hun kaster med sand på bilen, når hun løber ud i strømpesokker osv. Og lidt ballade skal der jo også være, men nogen gange ville jeg virkelig gerne vide hvad der forgår inde bag de blå øjne. Varme hendes hjerte og fylde det med lykke, for sådan skal barndommen være, bekymringsfri og lykkelig.
